Bør en slavinde gå med trusser?
24. maj 2008 15:24, SommerHerren
Bør en slavinde gå med trusser? Det er der forskellige meninger om. Mit svar er: Det er op til hendes Herre. Det efterfølgende er mine tanker om hvilke krav jeg selv ville stille til en slavinde. Det er ikke et forsøg på at fortælle andre hvad der er rigtigt eller forkert.

Trusseløs
Det er en pirrende tanke at slavinden altid er trusseløs og tilgængelig under kjolen. Det gør også at hun er nødt til at være mere omhyggelig med hvordan hun sidder og bevæger sig. Det vil minde hende om at hun er ejet og under kontrol.
Men der er nogle ulemper ved en sådan regel. Blandt andet at man kan udsætte udenforstående, herunder børn, for at se noget som de ikke ønskede at se. Det vil sige at udenforstående ufrivilligt at blevet indraget i vores univers. Og det er naturligvis ikke acceptabelt.
En anden ulempe er at det faktisk kan gå hen og blive en vane og dermed trivielt, både for Herren og slavinden. Jeg foretrækker derfor at det er mig der bestemmer hvornår hun har trusser på og hvilke trusser hun har på. Så bliver det ikke en vane, og man kan også bruge det som en del af spillet. F.eks. beordre hende til at tage trusserne af på en restaurant. Eller sende hende i supermarkedet uden trusser.
G-streng
Som nævnt så skal jeg nok bestemme hvilke trusser hun skal have på. Om sommeren vil G-streng helt klart være en favorit. Den dækker ikke mere end nødvendigt. Hendes baller er tilgængelige for en afstraffelse, blot kjolen løftes op. Hun viser også sin bare numse frem, hvis vinden løfter hendes nederdel. Samtidig er det en acceptabel beklædning i dag, så ingen kan tillade sig at føle sig stødt. Og hendes skød er stadig tildækket, hvis et barn kommer til at se op under kjolen. Ikke alle kvinder bryder sig om at gå med G-streng. Måske føler hun sig blottet, måske kan hun ikke lide at have en snor mellem ballerne. Men heldigvis er det ikke noget som hun bestemmer, så det betyder ikke noget.
Om vinteren har hun brug for noget til at holde sig varm og forhindre at hun bliver syg. Nogle Herrer tillader lange bukser om vinteren. For mig virker det forkert at forbyde trusser, men tillade lange bukser. Hvor er så tilgængeligheden? Eller det feminine?
Jeg vil hellere holde hende varm på en anden måde. Nederdele af varmt stof med foer, flere lag underskørter, lange nederdele, varme støvler eller støvletter, evt. overtræksstrømper og naturligvis varmere trusser, måske flere par.
Så om vinteren vil jeg vælge nogle varme solide trusser til hende. Måske to par over hinanden. Men stadig nogle feminint udseende, gerne med blonder eller anden pynt. Der må gerne være korte ben i trusserne om vinteren. Dog vil jeg nok holde fast i kravet om et lille stykke bart lår mellem strømper og trusser. Det kan ikke få hende til at fryse under en varm nederdel og et eller flere underskørter.
I forlængelse af mit indlæg om forår, kan jeg lige fortælle om noget som jeg så i dag, og som varmede mit hjerte.
Foråret er over os. Med sommerlignende temperaturer. Hermed er vintertøjet endelig pakket væk.